Novas hvalpe 2010

11.01.2020

kl.18.00:

Nova er så småt ved at forberede fødsel af sit aller sidste kuld inden pensionsalderen.

Hendes temperatur er faldet en grad det sidste døgn, og opblokningen er ved at være godt igang, men erfaringen med Nova fra tidligere fødseler er at dette stadie kan hun være i rigtigt længe, og jeg vil gætte på at den første hvalp dukker op i løbet af 6-12 timer...... det kan også blive lidt før eller noget senere uden at være unormalt. 

Der vil nu blive sendt en fælles SMS ud til alle som er skrevet op til en hvalp, så de har mulighed for at følge fødselen tæt her på siden.

Det skal dog pointeres at selvom der bliver født en hvalp af det ønskede køn og farve, så er det ikke sikkert at man er den eneste som venter på netop den hvalp.

Der er dog en god spredning i ønskerne , så jeg håber at kunne gøre næsten alle glade. Det som kan give udfordringer vil være fravær af gule hvalpe eller fravær af tæver eller af hanner generelt

kl.20.45

Der er nu god gang i Nova, hun har travlt med at grave hule i bunden af fødekassen. Vi arbejder på at uploade en video af dette, men denne hjemmeside er lidt tung at arbejde med når det gælder den slags overførsel.

kl. 22.20

Det viser sig umuligt at uploade video til siden, så Jeg smider lige et foto på i stedet.

Ikke noget nyt at berette, Nova arbejder videre i kassen. Det er muligt at jeg har en ide om hvordan der bør se ud, men Nova har en helt anden mening om det

01.00

Ikke noget nyt at fortælle endnu

01.40

Så kom den første hvalp en lille sort tæve , hvis alle hvalpene har den størrelse så bliver der altså mange i kuldet efter som Nova har taget 10 kg på i løbet af drægtigheden...... ja ja, en del er yver og en del er vand, men alligevel. Mit gæt er lige nu 10 hvalpe +/- en...... lad os nu se om det holder

01.40  sort tæve  358 g

02.35  sort tæve  403 g

03.55  sort han    304 g

04.45  sort han    440 g

06.45  sort han    390 g

07.45  sort tæve  345 g

09.10  gul han      329 g

10.45  sort tæve  400 g

13.35  gul han      330 g

14.30  sort tæve  368 g

21.30  sort tæve  372 g

kl.04.00

Det går noget langsomt med at få hvalpene født, og jeg håber der kommer lidt mere gang i det snart, ellers må jeg have en snak med dyrlægen om hvorvidt der skal gribes ind for at få de fleste ud i live...... den seneste hvalp sad længe i fødekanalen af en eller en anden grund, den er ikke specielt stor, men trods det måtte jeg hjælpe den det sidste stykke, da det lykkedes at få fat i den med en finger på hver side af hovedet og trække den ud.

04.50

Endelig kom det til at køre lidt af sig selv igen...... håber det fortsætter, jeg var ved at være noget bekymret.

Første ønske er nu at få alle ud i god behold og ved egen hjælp, andet ønske er at se lidt gult i kuldet

kl. 08.30

Det går noget langsomt med at få hvalpene født denne gang, men alligevel går det lige så stille og roligt fremad uden problemer. De fleste hvalpe er født med ca en times mellemrum, dette  er vist ikke unormalt, jeg er bare vant til at det går noget stærkere.

Som det ser ud lige nu, mener jeg at alle som har lagt billet ind på  en sort hvalp kan få det. Så må vi jo håbe at der dukker et par gule op til sidst i kuldet...... det burde der statistisk også gøre, men lige nu ser det altså "sort" ud

09.15

Så kom der en gul han, den har virkelig været ventet på meget længe. Så skal vi lige se en gul tæve også, så tror jeg at alle kan være nogenlunde glade.

13.40

Så kom den ene af de resterende hvalpe ud, der er stadig mindst en tilbage i Nova...... lad os så håbe at det er den gule tæve vi mangler for at kabalen går op.

15.00

Det ser ud til at mit gæt fra i nat holder. Der ligger nu 10 flotte ensartede hvalpe i kassen, og mon ikke det bliver resultatet denne gang, det er bedst for Nova hvis vi stopper ved de 10, og det er et rigtigt flot kuld at slutte med før hun går på pension.

Jeg tager kontakt til dem som har reserveret hvalpe snarest muligt

21.30

Så blev der udbetalt bonus , der er netop født en ekstra sort tæve, så vi er oppe på 11 flotte hvalpe ialt

19.01.2020

Desværre måtte vi sige farvel til en enkelt hvalp, som viste sig ikke at være levedygtig, dette sandsynligvis ved at der ikke har været passage gennem fordøjelsessystemet. Men vi har jo stadig et rigtigt flot kuld på 10 sunde hvalpe som trives fint.

Alle hvalpe er afsat, og venter på besøg af deres fremtidige familier.  Ændringer kan ske hvis noget viser sig alligevel ikke at passe sammen, så vi skriver gerne et par stykker på venteliste hvis en hvalp skulle blive ledig (en til en hanhvalp, og en til en tævehvalp)

16.01.2020

26.01.2020 Nu begynder hvalpene så småt at vågne op, og de er ved at have fået øjne

26.01.2020

Alle har det godt og trives fint

Vi er ved at have hilst på de fleste familier som har reserveret hvalpe, og kun et par enkelte hold mangler at komme forbi til en god snak om hvad det er de er på vej ud i :)

Fremover vil der være åbent for besøg på søndag eftermiddage fra 14.30 til 17.00 hvor man kan komme og hilse på hundene og på hinanden over en kop kaffe. Men venligst send lige en besked dagen før man ønsker at besøge, så jeg ikke går og venter her hjemme på søndage hvor ingen kommer. Er der nogen som umuligt kan lægge deres besøg på de dage, så finder vi naturligvis et andet tidspunkt, så man stadig har mulighed for at følge med.

Der er fundet stambogsnavne til hvalpene, og denne gang er de hentet fra "Løvernes konge", Navnene bliver :

Gul han   : Labstratego Simba    (navn valgt)

Gul han   : Labstratego Timon

Sort han  : Labstratego Mufasa

Sort han  : Labstratego Rafiki      (navn valgt)

Sort han  : Labstratego Zazu

Sort tæve : Labstratego Kiara      (navn valgt)

Sort tæve : Labstratego Nala       (navn valgt)

Sort tæve : Labstratego Sarabi

Sort tæve : Labstratego Shenzi

Sort tæve : Labstratego Zira         (navn valgt)

Er der et navn på listen som man gerne vil have koblet på sin hunds stambog, så giv besked, så det kan blive reserveret

31.01.2020

Da  en som havde reserveret en sort hanhvalp desværre er blevet ramt af sygdom i familien, har hun meldt afbud til hvalpen.

Derfor har vi igen denne hvalp til salg.

Ring eller skriv ved interesse

01.02.2020 Lige før hvalpene flyttede ud i dag

19.02.2020

Alt går som det skal, hvalpene vokser og begynder at blive frække som de skal.

Når vejret tillader det spiser kuldet nu ude på græsset, men det er jo desværre en smattet periode vi er inde i, så det er ikke  lige så sjovt som hvis der havde været lidt mere tørt der ude. Samtidig med fodring udendørs træner vi også skud , og begynder at lure den enkelte hvalps karaktertræk i forskellige situationer, så vi kan få fundet så optimale match som muligt mellem hvalp og ny familie

19.02.2020

21.02.2020

Nyeste kommentarer

20.01 | 20:45

Sådan Donna!

07.06 | 12:24

I menu punktet "kontakt" finder du mail adresse og mobilnummer ,s...

07.06 | 07:44

Hejsa. Hvordan kommer jeg i kontakt med dig? Vil gerne høre til, om du h...

28.09 | 16:40

Jeg glæder mig til lille Fanta kommer til Faxe 😍👍