Velkommen til Labstratego

"Nybrogårds stratego", heraf kennelnavn "Labstratego"

24.09.2022

Der er hvalpe i kassen. Se mere i menupunktet "Frejas hvalpe 2022" som du finder øverst i menuen ude til venstre i billedet.
Der er i dag 1 sort tæve tilbage at få.

15.07.2022
Freja er parret med Brown hunts Seven.
Sorte og gule hvalpe ventes primo august.

se mere om Seven her:

Hanhundelisten ~ Labrador-Retriever

Freja
Seven

11.09.2019

Jeg fik i dag denne glædelige besked fra en af vore tidligere hvalpe:

Hej Henning.
I går tirsdag D. 10.9.19 blev Pablo ( Clint eastwood) godkendt som pengehund i told styrelsen kastruplufthavn.
Han er utrolig dygtig, og har en fantastisk drift.
Tusind tak for en fantastisk hund.

Mange hilsner

Ronald Stedet.

Dermed er der 2 Labstratego hunde som arbejder i Kastrup lufthavn, en som narkohund og nu også en som pengehund

 

Følgende er sakset fra Herning folkeblad, og pengehunden Pablo i artiklen, er identisk med Labstratego Clint Eastwood, som er Beames hvalp fra 2018, faderen til ham er Michnos Friend Chandler Bing

 

 

Toldere øvede på banegården: Mød pengehunden Pablo

Tilfældige rejsende i Herning blev brugt af Skat til træning af toldvæsenets narko- og pengehunde

11. april 2019, 11.07

De rejsende på banegården tog godt imod opfordringen om at lege med i øvelsen, der gik ud på at træne hundene til at snuse sig frem til både penge og narko. Foto: Bo Lundgaard

HERNING Hvis du rejser ud af landet, må du højst medbringe 10.000 euro - svarende til omkring 75.000 kroner i kontanter.

Folk, der har flere penge på sig, har ikke sjældent tjent dem på en eller anden form for ulovlighed. Og derfor leder tolderne ikke kun efter narkotika, men også store pengebundter, når de udfører kontrol på passagerne i Københavns Lufthavn.

Store penge kan nemlig hurtigt vise sig at stamme fra et strafbart forhold, sort økonomi eller socialt bedrageri.

Kursus i Karup

Den slags mistænkte toldvæsenet dog ikke de rejsende for, da man i går aflagde besøg på banegården.

Det hører trods alt til sjældenhederne, at passagerer fra Herning rejser rundt med flere hundrede tusinde kroner, når de bare skal med toget til Ikast. Derfor havde tolderne medbragt deres egne penge, for det hele var bare en øvelse.

- Vi holder forårskursus i Karup for 15 hundeførere og tre instruktører. Her er der indlagt nogle praktiske øvelser, hvor vi kører ud og løser forskellige opgaver, fortæller Bent Nielsen, Middelfart, som har ansvar for alle landets tjenestehunde, der arbejder for Skat.

I går havde instruktørerne gemt både penge og narko - og det skulle tre hundefører finde på banegården.

Pengehund fra lufthavn

En af dem er Ronald Street, som til daglig arbejder i Københavns Lufthavn med Formel 1 labradoren, Pablo.

- Han er en pengehund, der er trænet til at finde kontanter. Han er kun 10 måneder gammel, så han er stadigvæk kun i lære, bemærkede Ronald Street efter at have løst øvelsen, hvor ansatte fra DSB og nogle tilfældige civile borgere blev inddraget.

En af dem var Rasmus Martin Jensen fra Aulum, som blev bedt om at gemme to store bundter med vaskeægte 500-kronesedler.

- Det var en ret speciel oplevelse, men meget sjovt at prøve, sagde den 17-årige HHX-elev, der fik rolle som »figurant«, mens han ventede på at skulle til køretime.

Den 10 måneder gamle hundehvalp, der er en af kun to pengehunde på Sjælland, snuste sig med logrende hale frem til seddelbundtet på ganske få sekunder. For det blev hunden belønnet med en lille bold, som var nok til at sætte næsen i svingninger.

Jo - penge lugter

Instruktøren Bent Nielsen fortalte i går, at det er rigtige pengesedler, der bruges til at oplære hundene.

Et gammelt ordsprog siger ellers, at »penge lugter ikke« - men efter gårsdagens seance på banegården i Herning og med garanti fra toldvæsenets faglige eksperter, kan vi hermed slå fast, at talemåden slet ikke har grobund i virkeligheden.

Penge lugter rent faktisk - i hvert fald for hundenæser ...

- Vi får dem fra Nationalbanken. Men der er lavet huller i dem, så de ikke kan bruges som betalingsmiddel, tilføjede Bent Nielsen, inden hundeførerne trak videre til nye opgaver.

Der bliver brugt rigtige, men udgåede pengesedler fra Nationalbanken, når hundene skal lære at finde dem. På billedet hundefører Ronald Street og hunden Pablo. Foto: Bo Lundgaard


Billeder fra tidligere kuld

Så er vi igang..... stor sort hanhvalp kl. 10.25
hvalpe april 2014
Stellas med hvalpe maj 2014
man sover rigtigt godt efter en times leg i haven

Vivi Secher 22.07.2018 17:11

Hej Henning
Tak for at vi måtte komme i dag og se jeres dejlige hvalpe.
Vi glæder os rigtig meget til at vi får Soffi hjem til os.
Tak for kaffe.
Vivi og Rasmus

| Svar

Nyeste kommentarer

20.01 | 20:45

Sådan Donna!

07.06 | 12:24

I menu punktet "kontakt" finder du mail adresse og mobilnummer ,som gerne må benyttes.

07.06 | 07:44

Hejsa. Hvordan kommer jeg i kontakt med dig? Vil gerne høre til, om du har en tævehvalp - og lidt om forældrene mv.

28.09 | 16:40

Jeg glæder mig til lille Fanta kommer til Faxe 😍👍